Kvalifikationsstævnet - endelig opdating

De 4 første kampe er nu overstået og to oprykkere er fundet.

Første kamp imellem IF Lyseng og DVK Kolding bød på en nervøs start fra begge hold, og en tæt affære indtil midten af 1. sæt. Her blev servepresset øget fra IF Lysengs side og sættet blev vundet 25-20. 2. sæt bød på et stærkt udlæg fra Lysengs side med føringer på bl.a. 10-4 og 13-7. Herefter førte en del udskiftninger dog til et tættere sæt, men Lyseng holdte hovedet koldt og vandt 25-22.

Anden kamp stod imellem de 2 sjællandske hold VLI og USG. USG var på forhånd set som favorit i lyset af at de var det bedst placerede hold af disse to. Kampen viste også at der ikke var nogen slinger i valsen og USG tog en sikker 2-0 sejr.

I 2. runde blev de 2 oprykkere til 2. division fundet.

Først kvalificerede USG sig via en dramatisk sejr over DVK Kolding, hvor de tog et sæt hver med cifrene 25-14. 3. sæt viste USG sig at være det mest satsende hold og tog en 15-11 sejr.

Lyseng snuppede en sikker 2-0 sejr imod VLI med cifrene 25-17 25-19.

Kampens spiller blever Peter der med giftige server, sikrede 15 point til Lyseng.

Dermed er der lagt op til en spændende finale imellem USG og IF Lyseng. En kamp hvor der kan spilles frit da begge hold er kvalificerede, men en kamp som også skal vindes da kun sejr tæller (mentalt).

USG's bærende spiller udtaler at den får 120% i alt.

Lyseng's træner udtaler "Det hedder 3 meter, eller det hedder bænketur!"

Finalen blev i første sæt en forholdsvis sikker sejr til Lyseng der her fik givet spillere til alle dem der endnu ikke havde fået så meget spilletid. De beviste dog at de sagtens kunne være med på dette niveau og spillede et flot første sæt. 2. sæt blev en mere tæt affære, som til sidst blev vundet med mindst muligt margin. Der var i denne kamp stor kadout til den unge hæver Christian og den nye center Christopher for at gøre et fantastisk arbejde. Kampens spiller blev dog Simon Skytte.

 

Efter sejren modtog Peter prisen som stævnets spiller, grundet hans gode boldfordeling og hans kyniske hævninger når det var mest nødvendigt. Mest afgørende var dog nok hans 20 servevindere i de første 2 kampe. Ydermere fik Kenneth trænernes pris grundet hans flotte indsats i løbet af sæsonen, hvor han med sin rutine har pejlet holdet den rette vej. 

Sæsonen er hermed slut og træningen vil begynde igen i starten af august. Her håber vi at der vil være flere nye spillere, der ønsker at blive en del af det nye Lyseng, hvor vi på herresiden ønsker at højt samarbejde imellem 1. divsionsholdet og 2. divisionsholdet, samt et ønske om at trække nok spillere til at starte et nyt herrehold.

Med venlig hilsen

Casper Bjerg

Headcoach IF Lyseng II

Senest opdateret (Mandag, 23. april 2012 22:04)

 

resultat - kvalstævnet

 Resultater - opdate 13.38

  • 10.00: Kolding - Lyseng: 0-2 (20-25, 22-25).
  • 11.20: VLI - USG: 0-2 (22-25,17-25).
  • 12.40: USG - Kolding:  2-1(25-14,17-25,18-8).
  • 14.00: Lyseng - VLI: 2-0 (25-17,25-19).
  • 15.20: VLI - Kolding: 1-2 (21-25, 25-17, 14-16).
  • 16.40: USG - Lyseng - 0-2 (21-25,23-25)

  Stilling: 

  1. Lyseng
  2. USG
  3. Kolding
  4. VLI

 Stillingen - klik her

Senest opdateret (Søndag, 22. april 2012 07:02)

 

Kvalifikationsstævne til 2. division

Kære allesammen.

Så er det på næste lørdag - d. 21/4-2012 - at Rundhøjhallen lukker dørene op for kvalifikationsstævnet til 2. division herrer.

Det bliver et brag af et stævne hvor meget er på spil, og 2 hold vil feste natten lang og 2 vil misse det de har arbejdet imod hele sæsonen. Vores egne young guns har forstærket sig med 3 rutinerede spillere hvoraf 2 tidligere har spillet professionelt i henholdsvis Tyskland og Polen - D-D-D-D-D-D-Dombernowsky, Steengaard und die messerscharfe Klose.

Ballet åbner kl 10.00 hvor vores egne young guns tager imod DVK Kolding. Det man kan kalde en nøglekamp, da stævnet spilles som puljespil og det derfor er ekstremt vigtigt at komme godt fra start. Ydermere er DVK's 1. hold et oprykker hold til 1. division og derfor ønsker de helt sikkert at supplere med et 2. hold i 2. division.

2. Kamp spilles kl 14.00 imod VLI. VLI er et sjællandsk hold fra Frederiksberg der har sneget sig med via en 4. plads i deres kvalifikationsgruppe. Det fungerer således at i den sjællandske række er der to kvalifikationsgrupper der kæmper om pladserne til 2. division og til det samlede kvalifikationsstævne. VLI er i form af sin 4. plads, på papiret, det svageste hold - men det vides ikke om deres division har været stærkere end de andre holds.

3. Kamp og afgørende kamp spilles kl 16.40 imod USG. USG er beliggende i KBH N og har via en 2. plads i deres kvalifikationspulje - hvor der kun er tabt 2 kampe - kvalificeret sig til stævnet. Deres ambition er at rykke op i 2. division. En ambition de forhåbentlig må vente et års tid med, når ulvene fra Lyseng æder dem op.

Alt i alt er der lagt op til en fantastisk dag i Rundhøjhallen, hvor vi håber at folk vil komme og bakke op omkring de unge drenge, så vi kan vise hvorfor hulen er så frygtet et sted at spille.

Afslutningsvis skal det siges at vi håber der er et par medlemmer der ønsker at hjælpe til som enten sekretærer, boldtrillere eller i kiosken. Skriv til mig hvis du kan hjælpe, så finder vi ud af hvordan og hvor længe. Du kan læse excel dokumentet for at melde jer på, der hvor du kan hjælpe.

Excel fil om tjanser til kvalstævne

Hilsen

Casper Bjerg

Headcoach IF Lyseng II

 

 

Senest opdateret (Torsdag, 12. april 2012 19:24)

 

Rolligerne i svømmeren

Der var røre i børnehaven. Alle børnene var blevet afleveret af deres forældre ALT for tidligt. Dette kom selvfølgelig bag på pædagogerne Bakke og Glathår og vikaren blev tilkaldt. En ikke helt optimal situation, da han havde pakket have-grejet ud dagen før og havde revet stort set samtlige bunkers, samt slået næsten alt græsset i den såkaldte rough, i Lübkers have ude på Djursland, men når spillopperne har brug for en vikar, ja så er han der.

Og allerede fra start hober problemerne sig op. Det var dårligt vejr og 11 spillopper samlet indenfor i børnehaven med den energi de besidder, er en rigtig dårlig situation. Så derfor valgte Glathår at tage os på tur og ikke bare tur, men i svømmehallen! Vikaren mente at det var noget dristigt, men sådan blev det.
Igen starter problemerne når vi skal ud af huset: Hvor var sedlen der angiver, hvem der er med hvem og hvor. Vi kan ikke tage på tur uden den seddel forligger. Vikaren blev spurgt om han kunne printe en ny ud, men der måtte vikaren meddele, at med den løn der blev tilbudt, er det ikke muligt at have sådanne teknologiske fremskridt i sin husstand. Til alt held kunne en af forældrene tilbyde dette og vi kunne tage afsted.


Ved ankomsten til svømmehallen kunne vi konstatere på et skilt, at der faktisk var en aktivitet der passede lige til spillopperne. Nemlig RYTME RANGLE og alle spillopperne glædede sig til at komme i svømmehallen og prøve dette. Til pædagogen Glathår’s store frustration, kunne vi nu konstatere at SAMTLIGE spillopper ikke havde fået deres badetøj med. PANIK… der skulle handles hurtigt og resolut… 11 spillopper hopper rundt og græder… én pædagog og en vikar. Damen i billetlugen begynder at kigge efter os og til alt held, kommer en tidligere studiekammerat til Glathår, fra seminariet, gående med hans børn. Han kender stedet og tilbyder at vi kan gå op i den normale hal og lege med hans unger i stedet for, at komme i svømmehalen. Stor glæde og den skulle blive endnu størere, da han foreslår, at vi skal lege en leg, hvor man skiftes til at kaste en bold henover et net til hinanden. Denne leg kan spilopperne godt lide og derfor var der nu ro på i et stykke tid. Ja selv den anden pædagog, Bakke, dukker op for at være med.
Nu skulle der leges og alle prøvede deres bedste. Den første leg gik efter lidt kamp til spillopperne og nu kunne der prøves nogle nye legegrupper af. Derfor gik de næste to lege lidt op og ned og endte med at værterne fra børnehaven ”Århus nitten millioner” vandt. 


NU måtte pædagogerne skælde lidt ud og kunne fortælle spillopperne, at hvis de ville rykke op i næste klassetrin, ja SÅ skulle der godt nok leges noget bedre og det hjalp. I den næste leg viste spillopperne hvad de kunne og de vandt klart. Hallen var nu fyldt op med børn andre børnehaver og om det var derfor at der kom lidt nerver på hos spillopperne, vides ikke. Det kunne også være, at det var fordi det var pigegrupperne, som sad i hallen, at det gik helt galt. Efter en rigtig god start (8-3) gik det helt i stå og den anden børnehave kunne synge ”hvem var det der vandt i dag” sangen. Noget slukørede måtte spilopperne tage hjem til deres forældre.
Spillopperne skal til eksamen den 21. April oppe i deres egen børnehave og det kan klart anbefales, at komme derop for at se have de kan og give dem noget opbakning til at rykke et klassetrin op.

Hilsen

Vikaren

Senest opdateret (Onsdag, 11. april 2012 07:57)

 

Rolligerne i Skive

 

Det er forår. DVBF havde bestemt sig for, at spillopperne skulle på udflugt, i det gode vejr, til en legeplads i Skive.

Børnenes primære pædagoger, Bakke og glathår meldte fra. Så der måtte tilkaldes en vikar, for at styre disse energibomber. Den gamle trådte til, lidt modvilligt, da disse spillopper er kendt for et ret højt tempo, som han ikke rigtig kan følge med til. Han er, af den grund, hensat til en plads nede bagved i børnehaven til daglig, som oprydder. Men han sagde ja og turen kunne starte. Allerede fra start gik det galt for vikaren. Til enhver pædagog/vikars skræk manglede et barn. Vikaren havde ellers sagt til dem, at de skulle gå sammen to og to med hinanden i hånden og havde mindet dem om overgang til sommertid. Efter nogen tids overvejelser, besluttede han sig for at efterlade barnet til sin egen skæbne og de forsatte nu mod Skive.
Ved ankomsten til Skive manglede der FIRE børn mere. Vikaren var nu meget bekymret, og bange for om hans gode stilling og pension nu var i fare, men de dukkede op og der var en forklaring: de havde taget imod gratis is på vejen til Skive. NU måtte vikareren minde børnene om, at de ikke måtte tage imod sådanne ting fra fremmede.

Efter omklædning ventede der en overraskelse. Det manglende barn VAR i hallen. Det viste sig at han var blevet kørt derop af sine forældre dagen før og de havde overnattet i en båd nede på Skive lystbådehavn.
Nu skulle vi lege med de andre børn på legepladsen (de var mange) og de så STORE ud… MEGET store. Lidt skræmt satte vikaren sig på legepladsens bænk, for at lave nogle legegrupper og han satte flg. sammen: Stålanden, highfly, skarpskytten, en af bjørnebrødrene, hightower og Peden.


Dette skulle vise sig at være en god sammensætning. Den første leg blev vundet og de samme måtte gerne lege sammen igen til den næste leg. Den ene bjørnebror dog blev dog udskiftet med den flyvende blondine. De fortsatte den gode leg og vandt denne også. Nu mente vikaren, at der MÅSKE kunne satses og prøve at lade resten af børnene lege lidt, men kun lidt og alle på nær èen ville gerne lege med. Dette kunne pædagogerne fra Skive ikke hamle op med og vores børn vandt også den sidste leg og kunne glade synge deres sang: hvem var det der vandt i dag, og danse en lille dans.
Det var nu på tide at køre hjem og aflevere børnene til deres forældre, med tak for en dejlig dag sammen med deres børn.

Tak for en god dag

Vikaren

Senest opdateret (Mandag, 26. marts 2012 09:04)

 
Nyheder
Kom og støt op omkring HB når de spiller kvalifikationsstævne i Rundhøjhallen lørdag d. 21/4. For mere information tjek eventet på facebook
 

Hvor skal man starte?- se her inddelingen ved alder eller klassetrin

 
Kval. til 2. division

 Kampe 21. april i Rundhøjhallen

  • 10.00: Kolding - Lyseng
  • 11.20: VLI - USG
  • 12.40: USG - Kolding
  • 14.00: Lyseng - VLI
  • 15.20: VLI - Kolding
  • 16.40: USG - Lyseng